Behandlingsområder

Allergodil® (azelastin) Næsespray

Anvendes mod allergisk snue og høfeber
Allergodil Næsespray lindrer overfølsomhedssymptomer i næsen, fx kløe og løbenæse. Du kan bruge Allergodil Næsespray både ved sæsonbetingede reaktioner, som er forårsaget af pollen og ved helårsallergi, som skyldes hundehår, kattehår, husstøvmider m.m.

Sådan bruger du Allergodil Næsespray
Læs vejledningen i pakken, inden du bruger Allergodil. Brug Allergodil Næsespray  2 gange om dagen, gerne morgen og aften. Hold hovedet oprejst uden at læne nakken tilbage og pust én gang i hvert næsebor, imens du snuser ind. Hold sprayflasken i højre hånd, når du puster i venstre næsebor og i venstre hånd, når du puster i højre næsebor. På den måde skåner du næseslimhinden, får fordelt sprayen bedst muligt og undgår en eventuel bitter smag.

Fakta om Allergodil Næsespray
-    Allergodil kan anvendes forebyggende
-    Virker inden for 15 minutter
-    Varer i mindst 12 timer

Indhold og opbevaring

Tag ikke Allergodil Næsespray, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne. Allergodil Næsespray indeholder 10 ml/ca. 70 doser. 

Vigtig information
De mest almindelige bivirkninger er irritation af næseslimhinden og bitter smag. I meget sjældne tilfælde kan der forekomme allergiske reaktioner.  Brug kun Allergodil Næsespray til børn under 6 år efter aftale med lægen. Er du gravid, bør du bruge Allergodil Næsespray med forsigtighed. Brug så vidt muligt ikke Allergodil Næsespray, når du ammer - tal med lægen først.

Brug ikke Allergodil Næsespray, hvis du er overfølsom over for nogle af indholdsstofferne.

Læs mere på allergiguiden.dk

Pligttekst
Allergodil® (azelastin) Næsespray
Kan købes uden recept. For at få den bedste virkning, skal du følge vejledningen i pakningen. Ønsker du yderligere information, så kontakt lægen eller apoteket. Anvendelse: Mod høfeber og overfølsomhedssymptomer i næsen såsom nysen og løbende næse. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. Dosering og indgivelsesmåde: Næsespray. Et pust i hvert næsebor 2 gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. Virkningen opnås inden for 15 minutter efter indsnusning. Virkningen varer mindst 12 timer efter indgift af sidste dosis. Hold hovedet lodret efter indsnusning. Herved undgås en eventuel bitter smag. Anvend ikke Allergodil® Næsespray, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne. Graviditet: Bør kun anvendes med forsigtighed. Amning: Bør så vidt mulig ikke anvendes. Spørg lægen. Brug af anden medicin: Oplys læge eller apotek, hvis du anvender eller har anvendt anden medicin for nylig. Bivirkninger: Almindeligste bivirkninger er irritation af næseslimhinden og bitter smag. Pakninger: Næsespray, 0,14 mg/dosis, 70 doser. Læs vejledningen i pakken omhyggeligt. Februar 2015.

Læs mere på min.medicin.dk og indlaegssedler.dk

Næsespray og allergi

Få mere viden om symptomer, behandling og forebyggelse på allerguiden.dk