Behandlingsområder

Vanquin® (pyrvin)

Vanquin er tabletter mod børneorm. Vanquin indeholder 50 mg pyrvin. Det slår såvel børneormen som dens larver ihjel og afbryder dermed produktionen af æg. Vanquin påvirker ikke børneormens æg. Børneorm er mest almindeligt i børnefamilier. Børneorm lægger i tusindvis af mikroskopiske æg uden for endetarmsåbningen, hvilket fremkalder kløe. Som regel er alle familiemedlemmer smittet, og derfor skal alle familiemedlemmer have behandling samtidig. Da Vanquin ikke virker på børneormens æg, skal hele familien have behandling igen efter 2-3 uger.
- Slår både børneorm og børneormens larver ihjel

Sådan bruger du Vanquin
Læs vejledningen i pakken, inden du bruger Vanquin. Følg altid lægens anvisning. Lægen kan have givet dig Vanquin til anden brug. Du må ikke tygge tabletterne. Synk tabletten straks for at undgå misfarvning af tænderne og munden.
Vigtig information
Hvis du er gravid eller ammer, bør du kun bruge Pyrvin efter aftale med lægen.

Pyrvin farver afføringen rød og misfarver tøjet. Hvis du kaster op, vil opkastet også være rødt.

Bivirkninger ved Pyrvin kan være mavesmerter, diarré, kvalme og opkastning.

Indhold
Pyrvin indeholder saccharose. Du bør ikke bruge Pyrvin, hvis du har arvelig fructoseintolerans, sucrase-isomaltasemangel eller nedsat optagelse af frugtsukker (glucose/galactose).
Vanquin fås i 8 stk.