Behandlingsområder

Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 % (chlorhexidine digluconate)

Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 % er en desinficerende mundskyllevæske med smag af pebermynte. Mundskyllevæsken forebygger plak, karies og tandkødsbetændelse. Den indeholder klorhexidin, som binder sig til tænder og slimhinde og langsomt bliver frigivet, så virkningen varer i op til 7 timer. Klorhexidin har en god effekt på de fleste bakterier, pseudomonas undtaget. Klorhexidin kan farve tungen og tænderne brune. Misfarvningen er uskadelig og forsvinder, når behandlingen er afsluttet eller efter tandrensning.

- Den bitre smag af klorhexidin er stærkt reduceret
- Uden konserveringsmidler
- Uden farvestoffer

Sådan bruger du Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 %
Brug Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 % 1-2 gange daglig eller efter anvisning. Børst tænderne grundigt uden tandpasta og skyl munden med vand. Skyl derefter munden med 10 ml mundskyllevæske i 1 minut og spyt væsken ud. Du må ikke synke væsken. Undlad at skylle efter med vand, børste tænder og spise indtil mindst en time efter behandlingen. Tandpasta hæmmer mundskyllevæskens virkning.  

Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 % indeholder aqua, alkohol, xylitol, sorbitol, chlorhexidine digluconate, potassium acesulfam, mentha piperita oil, polysorbate 80, mentha viridis oil.

Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 % fås i 250 ml.

Vigtig information
Biocider som bl.a. klorhexidin skal bruges med forsigtighed. Læs etiketten før brug.

Opbevar Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 % ved stuetemperatur.