Behandlingsområder

Undgå tørhed på de intime kropsdele

Tørhed i skedeindgangen eller endetarmsåbningen kan være generende for sexlivet. Kvinder i overgangsalderen kan være særlig disponeret for tørhed i skeden i forbindelse med den faldende hormonproduktion.

Både unge og ældre kvinder kan opleve tørre slimhinder i underlivet. Og op mod halvdelen af kvinder som er gået i overgangsalderen oplever det. Symptomerne er tørhed, kløe, svie, irritation, smerte som især kommer til udtryk under sex. Det kan være generede og smertefuldt og kan give direkte manglende lyst til sex, sportsaktiviteter og intimitet.

Hvordan kommer man af med tørhed?
Tørhed i skeden er ofte hormonelt betinget, og kan derfor skyldes mangel på østrogen. Mange tror fejlagtigt, at det er en tilstand, som de må leve med. Du kan dog stadig gøre meget for at afhjælpe tilstanden, så du får øget livskvalitet.

-    Seksuel aktivitet og knibeøvelser stimulerer og styrker slimhinderne i skeden
-    Bækkenbundsøvelser
-    Undgå at vaske med sæbe forneden, men brug i stedet for almindelig vand
-    Brug ikke tamponer men i stedet bind

Der findes flere produkter, som kan nedsætte tørheden. De kan fås som håndkøbsmedicin eller lægeordineret. Håndkøbsmidlerne kan du få på apoteket og hos Matas. Hvis du er plaget af smerter eller tørhed, og med sikkerhed ikke er på vej i overgangsalderen, bør du kontakte din læge eller en gynækolog for at finde ud af, hvad der er galt.

Hvorfor oplever du tørhed?
Tørhed i skeden kan have flere årsager. En af de mest almindelige er de forandringer, som sker i overgangsalderen. Når vi bliver ældre, falder produktionen af østrogen i æggestokkene. Det gør slimhinderne tyndere og mere sarte, og dermed kan du opleve tørhed og ømhed. Problemet kan også optræde hos yngre kvinder efter en fødsel, ved stress, p-piller eller infektioner.