Behandlingsområder

Jerndråber medic

Jerndråber – ny variant i handlen
Vi har lanceret en ny variant af jerndråberne, hvor man stort set ikke kan smage jernet.

Den daglige dosis er 6 dråber til børn 1-10 år, hvilket er mindre end tidligere, hvor den daglige dosis var 8 dråber. Og fordi flasken indeholder mere, rækker de nye Jerndråber til tre måneders behandling. Der er altså til en måned mere end i den gamle flaske ved behandling af børn.

Nedenfor finder du en vejledning til hvordan du bruger Jerndråber – uanset om du har den nye eller den gamle slags. For begge varianter gælder

- neutral smag
- uden konserveringsmidler

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Børn født præmaturt (gestationsalder < 37 uger)
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at for tidligt fødte børn får jerntilskud fra 6 uger efter fødslen. Behovet for jern skyldes, at for tidligt fødte børn har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Hvor meget jerntilskud barnet skal have, afhænger af fødselsvægten, Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt om barnet bliver ammet eller får modermælkserstatning.

Forældre til for tidligt fødte børn bør altid følge neonetalafdelingens anvisninger. 

Børn født til tiden (fulde 37 uger)
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn, der er født til tiden med en fødselsvægt <2500g, får jerntilskud frem til 6 måneders alderen. Jerntilskuddet skal typisk starte 6 uger efter fødslen. Sundhedspersonale fastsætter dosering, som bl.a. afhænger af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og om barnet bliver ammet eller får modermælkserstatning. 

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sådan bruger du Jerndråber medic – ny variant

Jerndråber Medic har ændret udseende. Den nye jerndråbe er cremefarvet og tyktflydende.

Til voksne er anbefalet daglig dosis 11 dråber om dagen. Til børn 1-10 år er anbefalet daglig dosis 6 dråber om dagen.

Du bør kun bruge Jerndråber medic til gravide og børn under 1 år efter aftale med læge eller sundhedsplejerske.  Sundhedsstyrelsen anbefaler jerntilskud fra 6-12-måneders alderen til for tidligt fødte børn og børn med fødselsvægt under 2.500g.

Jerndråber medic er lette at dosere. Du kan blande dråberne i juice, saft, mos eller anden mad og drikke.  1 dråbe svarer til cirka 1,3 mg jern.
Jerndråber er et kosttilskud og indeholder jern i form af jernkilden ferripyrophosphat. 

Vigtig information
Omryst flasken inden brug.  Jerndråber medic skal opbevares koldt efter åbning. Må højest anvendes 3 måneder efter åbning. 

Sådan bruger du Jerndråber medic – gammel variant

Til voksne er anbefalet daglig dosis 14 dråber om dagen. Til børn 1-10 år er anbefalet daglig dosis 8 dråber om dagen.

Du bør kun bruge Jerndråber medic til gravide og børn under 1 år efter aftale med læge eller sundhedsplejerske.  Sundhedsstyrelsen anbefaler jerntilskud fra 6-12-måneders alderen til for tidligt fødte børn og børn med fødselsvægt under 2.500g.

Jerndråber medic er lette at dosere. Du kan blande dråberne i juice, saft, mos eller anden mad og drikke.  1 dråbe svarer til cirka 1 mg jern.

Jerndråber er et kosttilskud og indeholder jern i form af jernkilden jern-amino-eddikesyre-komplex. Dråberne har en mørk farve.

Vigtig information
Vær opmærksom på, at du skal omryste flasken kraftigt inden brug.  Begge varianter af Jerndråber medic skal opbevares koldt efter åbning. Må højest anvendes 4 måneder efter åbning. 

Nye vs gamle jerndråber

De nye jerndråber indeholder:

34 mg/ml jern

1 dråbe svarer til 1,3 mg jern


De gamle jerndråber indeholder:

20 mg/g jern

1 dråbe svarer til 1 mg jern