Sveder du meget?

Der findes ikke universalmidler, som helt kan stoppe din sved. Antiperspiranter nedsætter svedmængden, og deodoranter reducerer svedlugten. Du kan altid spørge på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvilken type der passer bedst til dit behov.

Nogle mennesker danner unormalt meget sved og går konstant rundt med klamme hænder, fødder eller svedrande under armene. Der behøver ikke at være et lugtproblem, hvis sveden kun består af salte og vand.
 
Andre kan have problemer med svedlugt, men danner tilsyneladende ikke meget sved. Disse personer har forhøjet sveddannelse af den mælkede type - eller har nogle aggressive hudbakterier. Hyppigt ses en kombination af de to problemer. Meda har produkter, som dækker begge behov.
 
Aluminiumklorid stopper svedproduktionen og fjerner lugten
Medas aluminiumklorid-produkter stopper svedproduktionen ved delvist at aflukke svedkanalerne. Derudover er vores aluminiumklorid antiperspiranter bakteriehæmmende, så din sved bliver lugtfri. Aluminiumklorid Sprit har en længere virkning end Aluminiumklorid liniment.
 
pH Neutral hæmmer udskillelsen af sved og fjerner lugten
Derudover har Meda den mildere deodorant pH Neutral, som er en kombination af en deodorant og en antiperispirant. pH Neutral forhindrer svedsekretionen og er samtidig bakteriehæmmende, så svedlugten forsvinder. Du kan vælge pH Neutral som creme eller spray.

 

Vores antiperspirantprodukter indeholder ikke parfume, og alle produkterne, bortset fra pH neutral creme, er uden konservering.

 

Mennesket har to typer svedkirtler

De ekkrine kirtler findes over hele kroppen og stimuleres af varme og stress. Den udskilte sved består primært af vand og salte, og den har til formål at regulere kropstemperaturen. Vi udskiller ca. 1 liter sved fra disse kirtler i døgnet. Svedlugten er helt neutral.


De apokrine kirtler findes i armhuler og omkring kønsdelene og stimuleres hormonelt. Sveden er i sig selv lugtfri og steril og har en mælkelignende konsistens. Svedlugten opstår, når hudbakterier nedbryder den apokrine sved.