Produktoversigt

Klorhexidin mundpleje

Mundpleje
Håndkøb

I Klorhexidin-serien findes dental gel medic og mundskyllevæske. 

Klorhexidin dental gel bruges til desinfektion af blister i munden og ved plak, karies eller tandkødsbetændelse. Den kan farve tungen og tænderne brune. Misfarvningen er uskadelig og forsvinder, når behandlingen er afsluttet eller efter tandrensning.

Sådan bruger du Klorhexidin dental gel
Påfør gelen på blisterne 1-3 gange dagligt med en vatpind eller blød tandbørste, som du kun bruger til dette formål. Ved plak, karies og tandkøsbetændelse kan du børste alle tandflader med ca. 2. cam. gel 2-3 gange dagligt. Lad gelen sidde mindst 5 minutter hver gang og skyl derefter munden med vand.

Klorhexidin dental gel medic 1 % indeholder aqua, xylitol, methylcellulose, chlorhexidine digluconate, alcohol, methylparaben, sodium saccarin, mentha piperita, polysorbate 20.

Vigtig information
Tandpasta hæmmer gelens virkning.  Biocider som bl.a. klorhexidin skal bruges med forsigtighed. Læs etiketten før brug.

Klorhexidin mundskyl er en desinficerende mundskyllevæske med pebermyntesmag. Mundskyllevæsken forebygger plak, huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Den indeholder klorhexidin, som har en god effekt på de fleste bakterier, dog ikke pseudomonas. Klorhexidin kan farve tungen og tænderne brune. Misfarvningen er uskadelig og forsvinder, når behandlingen er afsluttet eller efter tandrensning. I nogle tilfælde kan klorhexidin give smagsforstyrrelser, men disse forsvinder også, når du har afsluttet behandlingen.

- Forebygger plak, huller i tænderne og tandkødsbetændelse
- Uden konserveringsmidler
- Uden farvestoffer

Sådan bruger du Klorhexidin mundskyl
Brug Klorhexidin mundskyl1-2 gange daglig eller efter anvisning. Børst tænderne grundigt uden tandpasta og skyl munden med vand. Skyl derefter munden med 10 ml mundskyllevæske i 1 minut og spyt væsken ud. Du må ikke synke væsken. Undlad at skylle efter med vand, børste tænder og spise indtil mindst en time efter behandlingen. Tandpasta hæmmer mundskyllevæskens virkning.  

Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,2 % (250 ml/500 ml) indeholder aqua, xylitol, sorbitol, alkohol, chlorhexidine digluconate, potassium acesulfame, polysorbate 80, mentha piperita oil, mentha viridis oil.

Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 % (250 ml/500 ml)
indeholder aqua, alkohol, xylitol, sorbitol, chlorhexidine digluconate, potassium acesulfam, mentha piperita oil, polysorbate 80, mentha viridis oil.


Vigtig information
Biocider som bl.a. klorhexidin skal bruges med forsigtighed. Læs etiketten før brug.

Opbevar Klorhexidin mundskyl 0,2 % ved stuetemperatur.


  

Datablade
Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,2 %
Klorhexidin medic mundskyllevæske 0,12 %