Produktoversigt

Treo® (acetylsalicylsyre/koffein)

Smerter
Håndkøb

Treo og Treo Citrus hjælper mod migræne og svage smerter, fx hovedpine, tandpine, smerter i led og muskler og menstruationssmerter. Treo og Treo Citrus virker desuden febernedsættende, fx ved forkølelse. Treo og Treo Citrus indeholder 2 aktive stoffer: acetylsalicylsyre, som virker smertestillende og febernedsættende og koffein, som øger den smertestillende effekt. Treo smager neutralt, Treo Citrus smager af citrus.

- Virker hurtigt
- Lindrer migræne og hovedpine

Indhold
Treo fås i 10 stk., 20 stk. og 3x20 stk. Treo Citrus fås i 10 stk. og 20 stk.

Sådan bruger du Treo og Treo Citrus
Læs vejledningen i pakken, inden du bruger Treo og Treo Citrus. Børn under 15 år må kun bruge Treo og Treo Citrus efter aftale med lægen. Ved hovedpine og andre svage smerter er dosis til voksne og børn over 15 år 1-2 brusetabletter 1-4 gange i døgnet. Ved migræne er dosis til voksne og børn over 15 år 2 brusetabletter 1-4 gange i døgnet. Opløs brusetabletten i ½ glas vand og vent til den er helt opløst, inden du drikker opløsningen.

Vigtig information
Du bør højst bruge Treo og Treo Citrus i 10 dage pr. måned.
Er du gravid i 1. eller 2. trimester, må du kun bruge Treo og Treo Citrus efter aftale med lægen. Du må ikke bruge Treo og Treo Citrus i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Du kan bruge Treo og Treo Citrus, når du ammer.
Bivirkninger ved Treo og Treo Citrus kan være hurtig puls, øget blødningstendens, rysten, uro, søvnløshed, mave-/tarmgener som fx blødning, kvalme, opkastning, diarré og halsbrand.

Du må ikke bruge Treo og Treo Citrus, hvis du er overfølsom over for acetylsalicylsyre, caffein eller nogle af de øvrige indholdsstoffer, eller hvis du tidligere har fået allergisk symptomer eller astma ved brug af smerte- eller gigtmidler, fx acetylsalicylsyre, ibuprofen og diclofenac.  Brug ikke Treo og Treo Citrus, hvis du har mavesår eller tendens til blødning, fx på grund af K-vitaminmangel, blødersygdom eller lavt antal blodplader, eller hvis du har dårligt hjerte, dårlig lever eller dårlige nyrer.
Børn under 15 år må ikke bruge Treo og Treo Citrus, når de har feber.
Er du over 65 år, bør du undgå langvarig brug af Treo, da der er risiko for blødning fra mave-/tarmkanalen.

Husk at læse produktinformationen på indlægssedlen inden brug. Få flere informationer på min.medicin.dk og indlaegsseddel.dk

Produktinformation
Treo® (acetylsalicylsyre og caffein) og Treo Citrus® (acetylsalicylsyre og caffein)
Brusetabletter. 500 mg acetylsalicylsyre og 50 mg caffein.

Anvendelse:
Bruges mod migræne samt svage smerter ved f.eks. hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter og tandpine. Tag ikke Treo hvis du er overfølsom over for acetylsalicylsyre, caffein eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer, tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin mod f.eks. hovedpine og gigtsmerter (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprufen og diclofenac), har mavesår, har tendens til blødning f.eks. på grund af K- vitaminmangel, blødersygdom eller lavt antal blodplader, har dårlig lever, har dårlige nyrer, har dårligt hjerte, eller er gravid i 7.-9. måned. Tal med lægen inden du tager Treo, hvis du: har astma, vejrtrækningsbesvær, bronkitis eller allergiske lidelser; har tendens til smerter og ubehag fra maven eller tarmen f.eks. mavesår; har nedsat lever- eller nyrefunktion; tager anden medicin mod smerter; tager blodfortyndende medicin. Hvis du er over 65 år skal du undgå langvarig brug af Treo på grund af risiko for blødning i mave-tarmkanalen. Hvis du tager Treo mod hovedpine i længere tid (mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder), kan din hovedpine blive værre og hyppigere.

Graviditet:
Du må ikke tage Treo i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Du må kun tage Treo i de første 6 måneder af graviditeten efter aftale med lægen. Amning: Kan anvendes. Treo går over i mælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn.

Bivirkninger:
Almindelige: Hurtig puls, øget blødningstendens, rysten, mave-/tarmgener som f.eks. blødning, kvalme, opkastning, diarré, halsbrand, søvnløshed, uro. Ikke almindelige: Svimmelhed, tinnitus, mave-/tarmsår, svedtendens, overfølsomhedsreaktioner (nældefeber, snue). Frekvens ikke kendt: Reyes syndrom hos børn, blodmangel, hovedpine, dosisrelateret midlertidigt tab af hørelsen, træthed.

Dosering:
Voksne: 1-2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange daglig. Børn: Bør ikke bruges af børn under 15 år uden lægens anvisning og må ikke bruges af børn og unge med febersygdom. Pakninger og priser: 10 stk. ikke apoteksforbeholdt, 20 stk. håndkøb og 60 stk. er receptpligtig. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk.

Læs vejledningen i pakken omhyggeligt. Februar 2015.

Meda AS, Solvang 8, 3450 Allerød, tlf. 44 52 88 88, info@remove-this.meda.dk, www.meda.dk.                

Læs mere på min.medicin.dk og indlaegssedler.dk