Produktoversigt

Zyx® (benzydamin)

Smerter
Håndkøb

Zyx er et håndkøbslægemiddel, som lindrer smerter og irritation i mund og hals. Zyx sugetabletter indeholder benzydamin, som har lokalbedøvende virkning på ondt i halsen. Zyx giver også smertelindring efter tandbehandlinger og ved after (små sår) i munden. Zyx virker hurtigt og længe. Sugetabletterne er sukkerfri og findes i 4 smagsvarianter: Mint, Eukalyptus, Citron og Appelsin & honning.
- Kan bruges af børn fra 6 år
- Smager godt – 4 forskellige smage
- Sukkerfri

Sådan bruger du Zyx
Læs vejledningen i pakken, inden du bruger Zyx. Voksne og børn fra 6 år skal tage 1 sugetablet 3 gange i døgnet, med mindre lægen har foreskrevet andet. Børn i alderen 6-11 år bør være under opsyn af en voksen, imens de suger på Zyx sugetabletter. Du bør højst bruge Zyx i 7 dage ad gangen.

Zyx fås i Zyx Mint, Zyx Eukalyptus, Zyx Citron, Zyx Appelsin & honning i 20 stk.


Vigtig information

Hvis du er gravid eller ammer, skal du ikke bruge Zyx.
Zyx giver meget sjældent bivirkninger.
Du må ikke bruge Zyx, hvis du er overfølsom over for salicylsyre eller NSAID (fx ibuprofen).

Zyx indeholder aspartam, en fenylanilinkilde, som kan være skadelig for personer med fenylketonuri (PKU, Føllings syndrom).
Hvis du har fruktoseintolerans, bør du ikke bruge Zyx, da sugetabletterne indeholder isomalt.
Hvis du efter 3 dages behandling ikke har fået det bedre – eller hvis du får det værre – bør du kontakte lægen.

Læs altid indlægssedlen med produktinformation før brug. Få flere infirmationer på min.medicin.dk og indlaegsseddel.dk

Produktinformation

Zyx® (benzydaminhydrochlorid 3 mg) sugetabletter (citron, mint, appelsin & honning, eukalyptus).

Anvendelse:
Giver symptomlindring af smerter og irritation i mund og svælg.

Dosering:
Voksne og børn over 6 år. En sugetablet 3 gange daglig i højst 7 dage.

Børn på 6 -11 år: Lægemidlet skal administreres under en voksens opsyn.
Børn under 6 år: På grund af lægemidlets form, bør det ikke anvendes til børn under 6 år. Sugetabletterne opløses langsomt i munden. Skal ikke tygges eller synkes.

Kontraindikationer:
Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestofferne.

Særlige advarsler:
Hos enkelte patienter kan sår i mund eller svælg skyldes alvorlige sygdomsprocesser.

Hvis symptomer ikke bedres i løbet af 3 dage, skal de derfor opsøge deres læge/tandlæge. Patienter, der lider af sjælden, arvelig fruktoseintolerans, bør ikke tage Zyx (indeholder isomalt). Zyx Mint og Zyx Citron indeholder aspartam, en phenylalaninkilde, kan være skadelig for mennesker med fenylketonuri. Zyx Appelsin & Honning indeholder sunset yellow (E110), som kan medføre allergiske reaktioner. Anvendelse frarådes ved overfølsomhed for salicylsyre og/eller NSAID. Hos patienter, der lider eller har lidt af bronkial astma, kan der forekomme bronkospasme.

Bivirkninger:
Ikke almindelig bivirkning er lysfølsomhed.

Sjældne bivirkninger er brændende fornemmelse og tørhed i munden, overfølsomhedsreaktioner.

Graviditet og amning:
Bør ikke bruges af gravide og ammende.

Pakninger og priser:
Ikke fast pris.

Læs indlægssedlen i pakken grundigt.

Januar 2015.

Meda AS, Solvang 8, 3450 Allerød, tlf. 44 52 88 88, info@remove-this.meda.dk, www.meda.dk

Læs mere på min.medicin.dk og indlaegssedler.dk