Glytrin
Håndkøbslægemiddel
Glytrin® (glyceryltrinitrat)
sublingualspray 0,4 mg per dosis
Glytrin® er et hurtigt virkende kardilaterende organisk nitrat til applicering på mundslimhinden.
Glytrin® anvendes til
• Behandling af akut angina pectoris
• Forebyggelse af inducérbar angina (f.eks. fysisk anstrengelse,
følelsesmæssig stress, udsættelse for kulde)
Dosis
Oromucosal dosering
Voksne deriblandt ældre
Ved begyndelsen af et anfald: en eller to afmålte doser (400 til 800 mikrogram glyceryltrinitrat) skal sprøjtes under tungen, mens vejret holdes, for at lindre anginasmerte. Mere end tre doser, på et hvilket som helst tidspunkt, anbefales ikke. For forebyggelse af inducérbar angina (f.eks. fysisk anstrengelse, følelsesmæssig stress, udsættelse for kulde) sprøjtes en eller to afmålte doser, på hver 400 mikrogram under tungen, indenfor 2-3 minutter efter at begivenheden starter.
Børn
Glytrin® anbefales ikke til børn.
Indtagelse
Under indtagelsen bør patienten være i hvile, helst i siddeposition, dåsen skal holdes lodret med ventilhovedet øverst og sprayåbningen så tæt på munden som muligt. Dosis skal sprøjtes ind under tungen og munden skal lukkes umiddelbart efter hver dosis. Spraydampe bør ikke indåndes. Patienter skal instrueres om at gøre sig fortrolig med sprayåbningens position, som kan identificeres ved hjælp af fingerstøtten oven på ventilen, for at hjælpe med orientering ved indgivelse af præparatet om natten.
Uddybende medicinsk information får du i produktets produktresume og indlægsseddel eller på medicin.dk.

